Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA COMENIUSES SAMTID. 127 og Hamburg, i Brandenburg og i Tübingen hævede der sig lutherske Stemmer, der paa vanlig Vis advarede mod alt Fællesskab med Mennesker som Kalvinisteme, og Pareuses Fredsmægling gav kun Anledning til nye Stridigheder. Men ogsaa i andet end rent teologiske Anliggender blev han Genstand for Angreb. Ud fra Datidens Mangel paa skarp Opfattelse af Grænserne mellem de forskellige Livsomraader og Videnskaber kom han i sine Kommentarer til Bibelen ogsaa ind paa statsretslige Æmner, og glimtvis dukker ogsaa her den Frisindethed, frem, for hvilken hans Modstand mod Pavemagt og Præstevælde jo kunde gøre ham til Ordfører paa det kristelige Om-raade. Aar 1603 erkender han saaledes i sin Kommentar til 2det Vers i Romerbrevets 13de Kapitel Under-saatternes Ret til endog med Vaaben at modsætte sig den overordnede Øvrigheds Befalinger, hvor dens Magt udarter til et Tyranni, man ikke paa anden Maade kan unddrage sig. Ti Gud vil, at ogsaa en Konge skal underkaste sig de guddommelige Love, saa at Guds Lov ikke blot forbyder Tyranni, men ogsaa byder, at det Paa lovlig Maade skal aves: „Den, der udgyder et Menneskes Blod, hans Blod skal udgydes af Mennesker.“ Selv „den blotte Privatmand har som Nødværge Lov til ■at forsvare sig og sine imod en Tyran saa godt som mod en privat Stimand, naar Tyrannen, ligesom en Røver •og Stimand eller Kvindeskænder, anfalder ham og han selv hverken kan paakalde den ordentlige Magt eller paa anden Maade undfly Faren. Guds Lov støtter utvivlsomt ikke Tyrannernes Tøjlesløshed saaledes, at det menneskelige Samfund imidlertid skal kunne undei-graves“. I Tyskland, Frankrig og andensteds optryktes ■denne Kommentar hyppig; men først en Snes Aar efter