Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

AMOS COMENIUSES „DIDAOTICA MAGNA“. 133 fortsat Udvikling i sig. Og da et Væsen først kan have naaet Maalet for sin Tilværelse, naar dets Muligheder har udfoldet sig til Virkelighed, og det jordiske Liv saa ofte, for ikke at sige altid, afskærer Udviklingens Traad, inden dette er sket, saa udspringer deraf med Nødvendighed Tanken om et fortsat Liv, en Udvikling hinsides Død og Grav, i hvilken Menneskenatui en helt og fuldt kan virkeliggøres og de Idealer naas, som her kun skimtes og søges uden nogen Sinde at kunne gribes; ti da Livet er Virkeliggørelsen af Tilværelsens Tanker paa ethvert Trin og Omraade, saa maa ogsaa Menneskelivets Tanke virkeliggøres og det i hvert enkelt Menneske. „Hvad vi ere, gøre, tænke, tale, opfinde, erhverve, besidde, er kun et Trin; idet vi stisebe videie og videre frem, komme vi vel til bestandig højeie Trin, men det højeste finde og naa vi dog aldrig her.“ „Ogsaa i det enkelte er der en Tringang; ti Indsigten i Tingene bryder lidt efter lidt frem som Morgenrøden af den dybe Nat, og hvor længe end Livet varer, bliver det daglig i denne Henseende lysere, naar Mennesket ikke i det hele taget bliver til Dyr. Ligesaa ere vore Handlinger i Begyndelsen uklare, raa og svage; først efterhaanden udfolde med Legemets forøgede Kræfter ogsaa Sjælens Anlæg sig, og dette varer ved, saa længe vi leve, naar ikke en i sig selv unaturlig Stivnen indtræder og begraver den levende. I dette Liv findes dei ingen Ende paa Ønskerne, Handlingerne, Lidelsen. En saadan endeløs Higen indeslutte! i sig ingen Forklaring af Livet, et fast Punkt maa være naaet og kunne naas, for at Lyset derfra kan kastes tilbage paa Live °g den evige Higens Indhold og Maal blive k are . Hvad Fødselen er, bliver Døden derfor ogsaa, et Gennemgangspunkt, et Overgangstrin mellem to sammenhæn-