Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

AMOS COMENIUSES .. DIDACTICA MAGNA“. 1'45 folk i Templet og dets Forgaard.“ „Vor Værdighed som Kristne, som Guds Sønner og Arvinger af hans Ypperstepræstedømme tillader os ikke at kaste os selv og vore Børn bort derved, at'vi have saa nært Samkvem ftied cle profane Hedninger og finde Glæde i dem. Man giver jo dog ikke Konge- og Fyrstesønner Smigrere og Narre til Lærere, men alvorlige, værdige, vise og fromme Mæncl. Og vi skulde ikke skamme os ved at give vore Børn, Sønner af Kongernes Konge, den spotske.Plautus, kaade Katul, den urene Ovid, den ugudelige Lukian, den obscøne Martial og deslige til Lærere?“ Det synes ved disse Eksempler, som om det kun er den moralske Følelse hos Comenius, der fordrer et kræsent Udvalg blandt Oldtidens Forfattere. Men da han skal til at iftiødegaa de Indvendinger, man kunde opstille imod hans Tankegang, viser det sig snart, at det er de klassiske Skrifters hele Aand, han forfølger; ti, siger han, »de ere Levninger af hine Folkeslag, som Herren har Ødelagt for. sit kristelige Folks Aasyn, Levninger, som ere farligere, end man tror, fordi deres kødelige Filosofis Sandsynlighed gør Aanden blind. Hvem har gjort Kejser Julian til Apostat? Hvem har bragt Pave Leo X. til at holde vor Frelsers Historie for et Eventyr? Hvem hidser og forfører saa meget til Ateisme? Hvem anden end disse Bøger?“ Dernæst „siger man fo1’ det første: I Filosoffernes, Talernes og Digternes Søger ligger der en stor Visdomsskat. Godt; den fortjener Natten, der ikke vil se og vender sine Øjne bort fra Lyset. Natuglerne holde Middagen for Dæmring, 1Qcn (Je ere ogsaa Dyr. For den menneskelige Fornuft kommer Lyset fra oven, fra Lysets Fader. Hvad have Hedningerne ydet i Naturvidenskaberne? Intet, som ’kke bedre kunde læses: i den hellige Skrift. Her talei H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger II.