Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

AMOS COMENIÜSES „DIDACTICA MAGNA“. 149 Genløseren paa underfuld Maade, men derimod som det fuldkomneste Mønster for Menneskene, der ved Tanken, om ham først stiller sig frem for hans Øjne. Tingene ere nu dels Genstande for Betragtning, dels for Efterligning, dels for Nydelse, og det rette betragtende Kendskab er Betingelsen for den rette Efterligning og den rette Nydelse. (Det er, som om man igennem Opfattelsen af dette Forhold til Tingene skimtede den frøbelske Børnehaves Erkendelsesformer, Virkelighedsformel og Skønhedsformer.) „Vor Sjæls Væsen ligger i Fornuften, i Viljen og i Hukommelsen. Fornuften udgransker Forskellen paa Tingene, Viljen udvælger det gavnlige og lykkebringende og forkaster det ulykkebringende og skadelige, og Hukommelsen bevarer til fremtidig Brug alt, hvad Fornuften og Viljen have givet sig af med, og erindrer Sjælen om dens Afhængighed af Gud, i hvilken Bevidsthed den kaldes Samvittighed. Skolerne skal yde, hvad der oplyser Fornuften, styrer Viljen og holder Samvittigheden vaagen, for at Fornuften kan blive skarpsynet, Viljen vælge uden Vildfarelse og Samvittigheden være virksom til at henføre alt til Gud. Som disse tre Sjæleevner ikke kunne skilles fra hverandre og væsentlig opfylde Sjælen, saaledes maa heller ikke Dannelse, Dyd og Gudsfrygt adskilles.“ Naar Skolers Nødvendighed og deres Formaal saaledes er godtgjort, gaa hans Betragtninger over til den Maade, hvorpaa de skal drives. De bestaaende Skoleis Fejlgreb maa da først erkendes. For det første mangler der paa altfor mange Steder Skoler, og de, der findes, ere mere beregnede paa de formuende end paa de fattige. Dernæst ere Skolerne i Reglen som Tvangs-anstalter, der skræmme Børnene og bringe dem til at foretrække alt andet for dem, i Steden for at de bøi