Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

160 .AMOS COMENIUSBS DID ACTIO A MAGNA11. dette bidrager til at stille hans Fordring om det nyttige i det rette Lys. Erfaringen, som har været Menneskeslægtens Læremester, skal ogsaa være hvert enkelt Menneskes, og Undervisningens Opgave bliver det at give Erfaringen en saadan Form, som passer til Forholdene og Personerne. „Menneskene skulle ikke undervises lige ud af Bøger, men saa meget som muligt af Naturens store Bog, af Himlen og Jorden, af Egene og Bøgene. Den, der skal undervises, maa lære selv at se.“ „Intet maa læres paa blot Autoritet, men alt stilles frem for den sanselige Anskuelse og .underkastes Fornuftens Prøvelse.“ Som Skolerne ere, sker lige det modsatte. „De lære én at se med fremmede Øjne, at føle med fremmede Hjærter, vise og føre én ikke til Kilden, men kun til de fra Skribenterne afledede Bække. Ingen Ordbøger lære én at tale, de lære én blot at for-staa. Ingen Grammatik lærer nogen at sammensætte en Tale, men blot at opløse den; ingen Fraseologi lærer nogen kunstrigtigt at sammensætte en Tale. Fysikken lærer man ikke af den aristoteliske Tekst, men man behøver Øjne og Erfaring. Moralen lærer man ikke af Kompendier; her maa Hjærtet være Lærer i Fællesskab med Forstanden.“ Altsaa overalt Henvisning til Erfaringen, den ydre og den indre. Mislighederne ved den modsatte Fremgangsmaade falde let i Øjnene. „For det første bliver Dannelsen hos særdeles mange, om ikke hos de fleste, til en blot Nomenklatur, et blot Begrebs- og Regelværk, hvoraf de ingen Anvendelse forstaa at gøre. For det andet modnes Dannelsen ikke hos en eneste til den almene Videnskab, som støtter og styrker sig selv og udbreder sig vidt omkring, men den bliver til et blot Stykværk, som tager en Pjalt hist og en Pjalt her og ingensteds hænger tilbørlig