Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

172 AMOS COMENIUSES „DIDACTICA MAGNA.“. Barndommen har Moderens Skød, Drengealderen Begyndelsesskolen, Modersmaalets Skole, Ynglingen Gymnasiet, Latinskolen, den unge Mand Akademiet og Rejser. Moderskolen skal findes i hvert Hus, Modersmaalsskolen i hver Kommune, Gymnasiet i hver Købstad, Akademiet i hver Provins eller hvert Rige. I alle disse Skoler skal det samme læres, men naturligvis paa forskellig Maade. „De Hovedgrene, som et Træ faar, skyde straks i det første Aar frem af dets Stamme og vokse saa lidt efter lidt til. Hvad Mennesket skal blive til, grundlægges i dets første LeveaarBarnet har sin „Metafysik. Alt føres frem for Barnet i sit almene Begreb; hvad det ser, hører, lugter, smager, føler, derom bemærker det, at det er noget, og ;først lidt efter lidt skelnes dette nogets Natur. Børnene naa altsaa til de almene Begreber noget, intet, det er, det er ikke, saa-ledes, anderledes, hvor, naar, det lignende osv., Grundbegreberne i Metafysikken. Af Fysik lærer Drengen i de første seks Aar, hvad Vand, Jord, Luft, Ild, Regn, Sne, Is, en Sten, Jærn, et Træ, en Plante, en Fugl, en Fisk, en Okse osv. er, og Betegnelserne for sit eget Legeme, dets Lemmer og deres Brug (smig. Pestalozzis Buch der Mütter). Dette er Rudimenterne til Naturvidenskaberne. I Optik gør Barnet Begyndelsen med Adskillelsen af Lys og Mørke, af Skygge og Farveforskelligheder. I Astronomi lærer det Himlen-og dens Hovedstjærner at kende. I Geografi naar det til Forbegreberne Bjærg, Dal, Mark, Flod, Landsby, Flække, By osv. Bopælen giver Lejlighed dertil. I Kronologi lærer det Time, Dag og Uge, Maaned og Aar at kende, i Gaar fra i Dag og dette igen fra i Morgen, ligeledes vinder det Begrebet Aarstider osv. Begyndelsen til Historie gør det dermed, at det