Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

176 AMOS COMENIUSES „DIDACTICA MAGNA“. Vinden blæser, hvorhen den vil.“ Det er helt igennem den nyere Tids nationale og demokratiske Ideer, Come-nius her kæmper for, Ideer, som jo for en stor Del endnu ikke ere virkeliggjorte. Hvad der i senere Tider under Samfundsforholdenes Tryk lidenskabeligt er fremkommet som et bevidst Krav fra de lavere Samfundsklasser, alles Delagtiggørelse i den samme Undervisning, det træder her i det syttende Aarhundrede frem som en Tanke i en rolig Tænkers klare Hjærne. Det, der skal læres i denne Skole, er følgende: „Modersmaalet skal kunne læses og skrives, der skal regnes paa Tavle og i Hovedet, maales efter Maal og vejes efter Vægt osv., synges, først Folkesange, saa Kunstsange og aande-lige Sange; Katekismus, bibelske Fortællinger og Kærnesprog skal kunnes udenad, Sædelæren oplyses ved korte Sentenser og Eksempler, det nødvendigste af Privat- og Statshusholdningen forstaas. (Man sammenholde hermed de Bestræbelser, der i Nutiden gøres hos os for at faa denne Fordring gennemført.) De vigtigste Kendsgerninger i Verdenshistorien skal kendes og det deri herskende Forsyn erkendes, den nødvendige Kundskab om Verden meddeles, som Stjærnegruppernes og Planeternes Bevægelse, Jorden i Henseende til Land og Vand og Frembringelser, særlig Fædrelandet; tillige skal de almindelige Kundskaber om Kunster og Haandteringer gives. Skolen skal være delt i 6 adskilte, enaarige Klasser, hver med sin Klassebog (jvf. de preussiske Folkeskoler); disse Klassebøger skal mere adskille sig fra hinanden i Form end i Indhold; de skal give alt, selv Kunstudtrykkene, i Modersmaalet og i et rent Sprog. To Timer om Formiddagen og to om Eftermiddagen ere nok til Undervisningen. I Morgentimerne skal man øve Forstanden og Hukommelsen, om Efter-