Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

AMOS COMENIÜSES „DIDACTICA MAGNä“. 177 middagen Hænderne og Stemmen. Den øvrige Tid skal ofres til huslige Sysler eller til Forfriskelse.“ Coménius har som Frøbel sin Opmærksomhed henvendt paa, at Paavirkningen af de forskellige Sider af Menneskenaturen naturligst og mest frugtbringende knyttes til Dagens forskellige Tider. — I Latinskolen, der varer fra det tolvte til det attende Aar, drives Grammatik, Dialektik (Logik), Retorik, Aritmetik, Geometri, Musik, Astronomi, de middelalderlige septem artes liberales, syv frie Kunster, og hertil føjer Coménius Fysik, Geografi, Kronologi, Etik og Teologi. De seks Klasser faa Navn efter deres Hovedfag og afløse hinanden i følgende Orden: Grammatik, Fysik, Matematik, Etik, Dialektik, Retorik. De reale Fag maa gaa forud for de formelle og de naturvidenskabelige forud for de moralske, det første, fordi Stoffet maa være til før Formen, det sidste, fordi den menneskelige Aand tidligere er tilgængelig for Naturfænomenerne end for Menneskesjæls-fænomenerne, og fordi Kendskabet til Naturens Love er Forudsætningen for Kendskabet til Mennesket, der selv er dem underordnet. Igennem alle Klasser skal Historien meddeles, i første Klasse et Udtog af Bibelhistorien, i anden de fysiske Tings Historie, i tredie Opfindelsernes Historie paa de Kunsters Omraade, der forudsætte Matematikken, i fjerde de verdenshistoriske Karakterers Historie, i femte Folkesædernes Historie, i sjette en kort almindelig Verdenshistorie, især Fædrelandets. For Coménius er Historien væsentlig Menneske- og Kulturhistorie, ikke Stats- og Krigshistorie. - Akademierne maa have dygtige Lærere i alle Fag, for at de universelle Studier kan drives paa universel Maade og for at de letteste og paalideligste Metoder kan gøre Studierne saa grundige og omfattende som muligt. Derfor maa H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger II. 12