Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

178 AMOS COMENIUSES „DIDACTICA MAGNä“. Akademierne ogsaa være forsynede med righoldige Bogsamlinger, og det maa staa de studerende frit for at læse alle Forfattere i deres Fag, selv de hedenske. Det om Formiddagen lærte bør som Eftermiddagen drøftes i Samtaler under Lærerens Forsæde; men som Holberg banlyser han den Udskejelse, ved hvilken de akademiske Disputatser blive til Spilfægterier og Hanekampe. Endelig var det at ønske, at der til Akademiet knyttedes et Collegium didacticum, en Undervisningsanstalt for Lærere, en Fremtidstanke, der endnu i mange Lande sukker efter at blive bragt til Verden. Rejser med Videnskaben og Dannelsen for øje kunde saa lægge sidste Haand paa Opdragelsesværket, og heri mødes Comenius med Rækken af de franske Opdragelsesforfattere fra Rabelais til Rousseau. Der gives Forfattere, hvis enkelte Værker hvert for sig i den Grad er et organisk Udtryk for deres hele Tankeliv, at dette er helt og samlet tilstede, selv hvor det er et særligt og enkelt Emne, der behandles, og hvis Virksomhed er i den Grad gennemstrømmet af den historiske Udvikling, at Fortiden og Fremtiden ligesom mødes i dem, og at Udviklingens Gang ligger bestemt tegnet paa Bunden af deres Skrifter, saa at de komme til at staa som et Slags ærværdige Spaamænd, i hvis Øre og Sjæ] de kommende Tiders Røst har lydt; og selv om det gaar dem, som det saa tit er gaaet de ■ spaadomskyndige, at deres Stemme ikke høres og de selv dækkes af Glemsel, saa staa de dog, naar de som andre Skatte engang igen graves op af Jorden, stadig i deres oprindelige Sundhed og Skønhed for Betragterens Øjne og blive hans vise Vejledere til Forstaaelsen af det svundne og det kommende. Til disse Personligheder hører Amos Comenius.