Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

Rousseau og lians „Emil“. Foredrag i Frederiksborg Foredragsforening 18. Januar 1885. Efter stenografisk Gengivelse. De store Personligheder, der saa at sige have bygget Historien ved en efter anden at være Udtryk for, hvad der har bevæget deres Tid, kunne, naar man ser tilbage paa dem, virke paa den Maade, at det er deres Tanker, hvis Slagkraft man endnu føler, eller deres Værk, der endnu lever i sine Eftervirkninger. Men de kunne ogsaa være af den Beskaffenhed, at det er deres rent personlige Liv, deres menneskelige Ejendommeligheder, som endnu kunne tiltrække sig vor Opmærksomhed, mangen en Gang jo endda paa en saadan Maade, at vi halvvejs ikke ret forstaa, hvorledes netop disse Personligheder har kunnet øve saa store historiske Virkninger. Overfor Jean Jacques Rousseau er der noget af begge Dele: paa den ene Side en Følelse af, at de Tanker, for hvilke han har slaaet til Lyd i sin Samtid, leve endnu, paa den anden Side noget ejendommelig æventyrligt i hans Personlighed, der lokker éns Indbildningskraft, men bringer ham selv i et praktisk Mis-12’