Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

180 ROUSSEAU OG HANS „EMIlA forhold til det Menneskeliv, for hvilket han ved sine store Evner bliver i Stand til at virke saa meget. Naar vi derfor skulle tale om Rousseaus Betydning, saa vil det være paa sin Plads at begynde med en kort Fortælling om ham selv og hans Liv. I. Rousseaus Ungdom. Han var født i Byen Genf i Aaret 1712. Hans Fader var Urmager, hans Moder var en Præstedatter, men hun døde bort fra Sønnen, da han blev født. Faderen var en mærkelig urolig Natur med en altid virksom Indbildningskraft, det blev den Fædrenearv, som Sønnen tog op efter ham. De første Aar af sit Liv levede denne hos Faderen og tilbragte allerede som lille Dreng mangen en Gang Aftenens og Nattens Timer med at læse spændende Romaner sammen med ham. Moderen havde efterladt sig en Bogsamling; Fordybelsen i den var for Faderen en Fordybelse i Minderne om den Hustru, han havde mistet; og idet han drager den lille, umodne Søn ind i den digtede Drømmeverden, fremkalder han derved en Overspænding dels af hans Indbildningskraft, dels af hans Følelsesliv, som han aldrig mere kom ud over. Senere bliver det Forbilleder fra den græske og romerske Oldtid, som den lille Rousseau paavirkes af. Han læser den græske Forfatter Plutarks Levnedsbeskrivelser og faar derigennem et stærkt og blivende Indtryk af, hvad de republikanske