Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

'ROUSSEAU OG HANS „EMIL“. 181 Dyder have at betyde. Det sætter sig fast i Grunden af hans Sjæl og bliver som et Slags Udgangspunkt for hans senere politiske Betragtninger. I den første Halvdel af det attende Aarhundrede, Rousseaus Udviklings-aar, kæmpes der desuden en lidenskabelig Kamp i hans Fødeby Genf. Borgerskabet havde grebet, til Vaaben for at hævde sine gamle Rettigheder mod Embeds-mændenes Overgreb, flammende Taler havde genlydt i Forsamlinger og paa de offentlige Pladser og Gader; Bevægelsen var bleven undertrykt, dens Leder skudt, men Tanken i den lod sig ikke dræbe og voksede sig stærk nok til henimod Aarhundredets Midte at trænge igennem og bygge en Række lykkelige Aar paa den folkelige Selvstyrelses Sejr. Et Barndomsliv i saadaime ■Omgivelser bidrog ogsaa sit til at give Rousseaus fremtid dens Præg. Da Drengen omtrent er en 8 Aar gammel, maa Faderen flygte bort fra Byen paa Grund af en Duel. Sønnen kastes ud i Verden, og fra det Øjeblik af er hans Liv udleveret til en stadig Rastløshed og en æven-tyrlig Uro, der forhindrer ham i nogen Sinde ret at slaa Rod, hvor han færdes. Han kommer ud paa Landet hos en Præst, lever der et Par Aar et forholdsvis fredeligt Liv, men uden dog ret at forstaas af dem, der skalle tage sig af hans Opdragelse. Han vender tilbage til sin Fødeby, bliver ansat som Skriverdreng ■paa et Kontor, men han, hvis Tanker ere vante til at sværme i Indbildningskraftens Rige, kan ikke finde sig i det regelmæssige mekaniske Arbejde. Han kommer derefter i Lære hos en Gravør; det sysselsætter hans Interesse i nogen Tid, lian havde visse Anlæg til Tegning, og disse Anlæg kunde der finde en Tilfredsstillelse. Men han kommer ogsaa her, i Kraft af sin Trang til