Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

OPDRAGELSENS HISTORIE. 7 Historie og Bibelsprog. Almindelig Dannelse maatte hentes i de hedenske Undervisningsanstalter. Blandt Angelsachserne udbrede i det 7de Aarh. den kristne Gejstlighed og Klostrene Sansen for Litteratur. Karl d. stores Hof bliver i hans Rige Dannelsens Midtpunkt; Schola palatina i Kejserpaladset under Al cuin bliver én Mønsterskole for litterær Dannelse. Gejstligheden indskærper Forpligtelsen til Folkets Undervisning gennem Modersmaalet i Fadervor, den apostoliske Trosbekendelse og Galaterbrevets Syndeliste; kun vordende gejstlige lære Læsning, Skrivning og Regning. Fra Karl d. store til Pave Gregor VII var det navnlig Benediktinerklostrenes Skoler, der overførte den gamle kristelige Dannelse gennem Kirkefædrene og den klassiske Dannelse til de romanske og de germanske Folk. Det romerske Hierarkis voksende Magt i Middelalderen gjorde O. og Dannelsen lidt efter lidt, kirkelig i Stedet for religiös, med ubetinget Underordnelse under Kirken til Eormaal, med Kirkens barbariske Latin til herskende Sprog, med stræng Munketugt som O.s Præg, med Skolasticisme til Videnskab og mekanisk Formalisme til Undervisningsmetode ved Meddelelsen af Trivium og Qvadrivium, de syv frie Kunster, i Byernes Kirke- og Latinskoler, hvis Raahed ved Beg. af det 15de Aarh. tog Magten gennem scholares vagantes, navnlig ved tyske Skoler og Universiteter; Folkets Oplysning forsømtes fuldstændig. De germanske Folkeslags krigerske Selvstændighedsfølelse med Tapperhed og Ærekærhed til Mandens Ideal og udviklet Agtelse for Kvinden smeltede, tillige med en Efterklang af den græske O. ved Gymnastik og Musik, sammen med Middelalderens kæmpende Kristendom og Madonnadyrkelse i Ridderlivet med dets O.: af Ynglingen (7 Aar under Moderens Op-