Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

8 OPDRAGELSENS HISTORIE. syn, 7 Aar som Smaadreng, 7 Aar som Væbner) gennem Legemsøvelser og Vaabenbrug, gennem Hofskolernes verdslige Dannelse og fine Sæder, til med Kirkens Læresom Grundlag at føre Vaaben for Fyrste og Kirke, Uskyldighed og Sandhed; af Ridderfrøkenen under Mode- > rens øjne og i Klostret til Fromhed og Huslighed, kvindelige Færdigheder og boglig Dannelse. Den første middelalderlig-kristelige Pædagogik skreves af Munken Vincent de Beauvais (d. 1264): Den oprindelig rene Sjæl formørkes gennem Legemet i sin Erkendelse og sin Attraa og trænger derfor til Undervisning og Tugt gennem en Læremester med Lærdom, Ydmyghed, Veltalenhed og Metode. Sprogkundskab, Grammatik, Logik og Poetik skulle være Undervisningens Trin; enhver Videnskab under-ordnes Guds videnskaben for at fortjene Navnet Videnskab. Til Kundskaben kommer Hjærtets Dannelse: Dyd, forenet med Videnskab, er Visdom; Lydighed, moralsk Holdning og Omgængelighed udgøre den gode Vandel; kun af Kærlighed og med Kærlighed maa tugtende Straf anvendes; Piger maa i Overgangsalderen omhyggelig holdes borte fra Fristelser og opdrages til Blufærdighed, Kyskhed, Ydmyghed, Tavshed og Betænksomhed. Den fra det 13de Aarh. fremblomstrende Borgerstand giver O. og Undervisning en praktisk Retning med from Hustugt til Grundlag og opretter Stadsskoler, medens Tiggermunkene vende sig til de lavere Klasser med deres Prædiken om Evangeliet snart som Bodsprædikanter, snart som Mystikere; Hieronymianerne virke i Nederlandene for en Folkeundervisning med Bibelen i Modersmaalet til Grundlag, de bøhmiske Brødre gennem kateketisk Undervisning. I Modsætning til den stivnede Videnskabelighed i de kristne Lande og som den klassiske Dannelses Fortsættere og Bevarere i Middelalderen