Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

ROUSSEAU OG HANS „EMIL“. 183 er noget vindende ved ham; hans Begavelse, hans hurtige Modtagelighed, hans hele livlige Natur gør ham yndet, de yngre Medlemmer af de adelige Familier, som han tjener, tage sig derfor ogsaa af hans Opdragelse og Uddannelse, og han vender i sine Skrifter ikke sjælden tilbage til Erindringer om de Forhold, i hvilke han her har levet, og om de Personer, der har paavirket ham, særlig en ung adelsfødt gejstlig, der lagde Grunden til hans religiøse Frisind. Men ogsaa her kommer hans Trang til det ubundne Liv paa tværs af hans Stilling, og lokket af en ung Landsmand flygter han, uden nogen som helst Afsked eller Tak, bort fra Stedet, hvor han er. Han vanker nu en Tid omkring paa Landet og i Købstæderne, ernærende sig som han bedst kan, og optages saa paany hos Fru de Warens. Det bliver denne Gang et mangeaarigt Ophold. Først er han hendes Myndling, hun tager sig moderlig af ham, sørger for at skaffe ham den Fred og Ro, ved hvilken han bliver i Stand til at udvikle sine Aandsevner. Han studerer Matematik, Filosofi, Historie og Geografi, sættes gennem Indtrykkene af det historiske Liv og af Naturlivet i en gærende Bevægelse, der frembringer Tanker hos ham, som han endnu ikke er i Stand til at forme, men som ikke lade ham Ro. Han stiger i Forholdet til Fru de Warens fra at være hendes Myndling til at være hendes Elsker. Omsider bryder han dette Forhold efter en 8—9 Aars Forløb. Han prøver en Tid lang at være Huslærer i Lyon, men heller ikke det er en Opgave, han er i Stand til at løse, de Krav til udholdende Taalmod, som denne Stilling fordrer, kan han ikke fyldestgøre. Han gennemskuer sine Elever, med fint Blik for selv den mindste Livsytring hos dem, men staar værgeløs ligeoverfor dem som en Bold for deres