Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

200 ROUSSEAU OG HANS „EMIL8. ved Opdragelsen aldrig, siger Rousseau, maa forhaste sig, aldrig maa lære Barnet noget for tidlig, aldrig maa mætte en Trang, førend den er rigtig fremme, og et Barn er, efter hans Mening, ikke modent nok til at forstaa Historien. Historien er for Rousseau som for hele det 18de-Aarhundrede en stor Samling Eksempler paa Dyder og Laster, en Række levende Billeder til Belysning af den moralske Lovbog, af hvilken man skal lære at elske Dyden og sky Lasten. Nu er Dyd og Pligt Begreber, som et Barn endnu slet ikke kan fatte, og ved at tale til det derom før Tidøn bsvirker man blot, at det hele dets Liv igennem bliver tomme Ord for det. Da et Barn nu ikke kan anlægge den moralske Maalestok ligeoverfor Historiens Indhold, fordi den moralske Følelse endnu ikke er vakt hos det selv, bør denne Undervisning skydes ud til en senere Alder. Han nævner et enkelt Eksempel paa, hvorledes Børn opfatte Historie. En Dag var han i Middagsselskab. Ved Bordet samtalede man om Aleksander den store, og alle talte i høje Toner om hans Heltemod, den ene højere end den anden. Til sidst blev man enig om, at det heltemodigste Øjeblik i hans Liv vistnok var det, da han, liggende paa Sygelejet, fik Brev om, at hans Læge var en Forræder, men rakte Lægen Brevet i samme Øjeblik, som han tog Lægedrikken af hans Haand, og rolig tømte Skaalen i ét Drag. Hen paa Eftermiddagen gik Rousseau i Haven med en lille Dreng paa 6 Aar, der ogsaa havde siddet ved Bordet og ogsaa var opfyldt af Beundring for Aleksander, og saa fik da Rousseau ud af ham, at det, den lille beundrede, var det Heltemod hos Aleksander, at han kunde tømme en hel Skaal Medicin i ét Drag uden at fortrække en Mine. Der ser man, hvorledes Børn opfatte Historien! Der er, som De ser,