Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

202 ROUSSEAU OG HANS „EMIb“. til Orde for. Robinson, der paa sin ensomme 0, uden nogen ved sin Side, skaffer sig alt til Livets Ophold fornødent og Skridt for Skridt forbedrer og sikrer sin Stilling, er Sindbilledet paa Menneskeslægten, der i Kampen med Naturen lidt efter lidt gør denne til sin Forbundsfælle og arbejder sig frem til lykkeligere Kaar ved Anspændelsen .af alle sine Evner. „Befriet for alt det overflødige, begyndende med Robinsons Skibbrud ved hans 0 og endende med Ankomsten af det Skib, der fører ham bort fra Øen, skal denne Fortælling paa én Gang være til Fornøjelse og til Belæring for Emil i det Tidsrum, her er Tale om. Den skal optage alle hans Tanker, uophørlig skal han sysselsætte sig med Robinsons Borg, hans Geder, hans Plantninger; han skal, og det ikke af Bøger, men af selve Tingene, i det enkelte lære alt, hvad man i lignende Tilfælde behøver at vide; skal tænke sig, at han selv er Robinson, og se sig klædt i Skind, med en stor Hue, en stor Sabel, hele hans plumpe Udstyr, paa Solskærmen nær, som han ikke trænger til. Han skal spekulere over de Forholdsregler, han maa tage, hvis han skulde komme til at savne ét eller andet, studere sin Helts Opførsel og undersøge, om der ikke er noget, han har forsømt eller kunde have gjort bedre; han skal omhyggelig mærke sig hans Fejl og lære ikke at gøre sig skyldig i de samme,“ kort sagt, gennem Robinsons Forbillede lære at stole paa sine egne Kræfter. Snart kommer imidlertid det Øjeblik, da han skal ud i Menneskelivet, efter at han hidtil har været holdt paa Afstand derfra, og det er et vanskeligt og afgørende Øjeblik. Besmittet som Menneskelivet efter Rousseaus Mening er, kan Ynglingen ikke uden Fare sendes ud deri; enten drages han med ind i Fordærvelsen og gaar