Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

10 OPDRAGELSENS HISTORIE. Personligheden selv med Bibelen til Norm; O. følger med. Ogsaa Hensynet til Folkets Oplysning gør sig gældende, skønt Latinen endnu fortrænger Modersmaalet i Skolerne; Luther kræver Skolers Oprettelse af den tyske Adel og Stæderne og skriver sin Katekismus; Melanchton udkaster en Skoleplan og opretter lærde Skoler; Zwingli skriver en „Lehrbüchlein, wie man die Knaben christlich unterweisen und erziehen soll“. Som Modvægt mod Protestanternes Bestræbelser træde Jesuit t e r n e op med deres Opdragelsesvæsen: ubetinget Lydighed, metodisk fremmede Andagtsøvelser, Modarbejdelse af de naturlige Følelser, gensidig Isolering og Udspejden blandt Eleverne, systematisk Ansporen af Kappelysten, udelukkende Brug af Kirkens Sprog, Latin, Hukommelsen udviklet paa Forstandens og Følelsens Bekostning, pædagogisk Hensyn til Individualiteten, passende Frihed til Leg og Legemsøvelse — det er Jesuitskolevæsenets Grundtræk, fastslaaede én Gang for alle i Generalen Aquavivas „Ratio et institutio studiorum111599. Den p r o-testantiske, stivnede Ortodoksi i det 16de og 17de Aarh. gør Mennesket til et i Synden helt fortabt Væsen med blind Lydighedspligt lige over for den udvortes givne guddommelige Autoritet; Kirken, udenfor hvilken ingen Frelse gives, til en Tvangsanstalt; Troen til Bogstavtro, Religionen til et skolastisk Forstandssystem. O.s Maal bliver at erkende i Jorden en Jammerdal, i Livet et Intet, dens Form tyrannisk Tvang og Tugt; Troslæren indekserceres mekanisk; Undervisningen med Formler til Genstand og Hukommelse til Middel skal, selv i Regning og latinsk Grammatik, drives ortodoks teologisk. Lærernes Ansættelse, med sædelig Vandel til Betingelse, bliver fra nu af fast; Skolerne drives planmæssig. Pietismens praktiske Kristendom i det