Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

218 HEINRICH PESTALOZZI. medmindre du ved Siden af dig har en Mand, som staar dig bi med rolig, koldblodig Menneskekundskab, med paalidelig Troskab.“ Syg af Sorg og Sindsbevægelse maa Pestalozzi trækkes bort fra Vennens Lig, og han søger ud paa Landet for at komme til Kræfter: Og Landet fangede ham. Fælles Sorg og Tabet af den fælles Ven havde knyttet ham til en ung Pige, Anna Schulthess, Datter af en anset Købmand i Zürich. Med Hjærtet paa Læberne gav han hende saa sanddru et Billede af sig selv, som det var ham muligt. „Jeg har en Modtagelighed og en Pirrelighed, der ikke altid underkaster sig Forstandens Dom,“ skrev han til hende, „i Ros og i Dadel, i Kærlighed og Afsky gaar jeg meget tit over den rette Grænse; der vil komme Dage, hvor min Sjæls Ligevægt vil lide under denne Svaghed. Om min store, i Sandhed meget forkastelige Skødesløshed i alt ydre behøver jeg ikke at tale; den ser man ved første øjekast.“ Men om hans Udseende sagde hun: „Du vilde have Naturen mindre at takke for, hvis den ikke havde givet dig store, sorte øjne, som vise din Hjærtensgodhed, din Aands Rækkevidde, .dit hele kærlige Sindelag.“ Og om hans Egenskaber sagde hun: „Saa meget ædelt og ophøjet trænger helt ind i min Sjæl.“ Nu tænkte han paa sammen med hende at grundlægge et Hjem, og han kastede sine juridiske • Papirer paa Ilden for at blive Landmand, virkeliggøre Rousseaus Naturdrømmerier og arbejde for Folkets Vel. „Altid vil jeg gøre, hvad jeg som redelig Borger er mit Fædreland skyldig.“ Maaske ogsaa den Tanke drev ham bort fra Retsstudiet, at Samfundsforholdene ikke kan omordnes blot gennem Lovgivningen, som giver Rammerne for Livet, men ikke Livet selv. Et Skrift