Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

234 HEINBICH PESTALOZZI. Færd hviler paa en daglig og lidenskabelig Kamp mod den udtalte Folkevilje og i sit Væsen ikke er andet end en erklæret Kamp — af Vilkaarligheden mod Retten, af Magten mod Loven“. En Finansforvaltning vil han have, der skaffer Staten de nødvendige Indtægter paa den Maade, der er mindst trykkende for den enkelte Borger og fremmer den nyttige Virksomhed, hemmer den skadelige. Landbruget vil han have friet for de uretfærdige Skatter, der hindre dets Opsving. I Efter-aaret 1802 blev han valgt ind i det — 63 Mand stærke — Tillidsraad, der skulde rejse til Paris for at forhandle med den franske Regering om Ordningen af de politiske Forhold i Schweiz, hvor den „ene og udelelige“ Republik var bristet og en Forbundsforfatning i Færd med at arbejde sig frem. Han tog her varmt til Orde mod Indskrænkningen af den politiske Valgret og for økonomiske Reformer til bedste for Landbefolkningen og Middelstanden. Hans Indlæg fik imidlertid ingen Indflydelse, og da han foreslog, at Kravet paa almindelig Folkeoplysning skulde optages i selve Forfatningen, svarede den franske Førstekonsul, Napoleon Bonaparte, at han ikke kunde blande sig i ABC-Undervisningen. Det demokratiske Fremskridtsparti, til hvilket Pestalozzi hørte, var slaaet. Sommeren 1804 maatte han flytte bort fra Slottet i Burgdorf, - en Overamtmand skulde bo der. Han fik, men foreløbig kun for et Aar, Lokale overladt paa Slottet i Münchenbuchsee, som nylig havde været