Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

HEINRICH PESTALOZZI. 235 brugt til militært Fnathospital. Regeringen trak sin Understøttelse ind og krævede de Pestalozzi ydede Forskud tilbage. Fra Byraadet i den fransktalende By Yverdon kom der da, endnu før han forlod Burgdorf, en indtrængende Opfordring til ham om at vælge Slottet dér til sit fremtidige Opholdssted. Han tog imod Tilbudet og tænkte sig Anstalten delt i to, den ene i den tysktalende, den anden i den fransktalende Egn. Godsejeren Emanuel v. Fellenberg, en 33-aarig, viljestærk, dygtig, koldt overlæggende Mand med store Planer om Folkeopdragelse, overtog Styrelsen af Skolen i Münchenbuchsee. Men Lærere og Elever følte sig trykkede af hans, i alt Fald i deres øjne, haarde og hensynsløse Optræden. Saa meget Hjærtet var det fremherskende hos Pestalozzi, saa meget var Forstanden det hos Fellenberg. Hans skarpe Domme og overlegne Tone førte til voldsomme Sammenstød imellem dem, med gensidige Beskyldninger. Saa Udsoninger og nye Sammenstød. Fellenberg lagde til sidst Beslag paa Bohavet i Anstalten; Pestalozzi trak sine Sko af og spurgte, om han ikke vilde have dem med, selv paa bare Ben skulde han nok naa til Yverdon med sine Børn og Lærere. Forholdet mellem dem . løstes dog paa en nogenlunde lempelig Maede. Sin praktiske Virksomhed betragtede Pestalozzi som afsluttet i Burgdorf. Nu vilde han leve som Forfatter for Udarbejdelsen og Udbredelsen af sine Tanker. „Jeg søger nu kun et Kammer, og det finder jeg nok, hvor jeg kommer,“ skriver han i et Brev, „der sættei jeg mig og lukker Dørene for hvem der kommei, indtil jeg selv faar Lyst til at gaa ned.“ Men de 20 Aar, han kom til at leve i Yverdon, blev ikke en saadan Fredens Tid, som han havde drømt om. Med hans