Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

236 HEINRICH PESTALOZZI. voksende Ry voksede ogsaa hans Anstalt. Ikke blot fra Schweiz, men fra Tyskland, Frankrig, Rusland, England og Amerika kom der Elever til ham. Den preussiske Regering sendte unge Lærere til Yverdon, for at de kunde bringe hans Undervisningsmaade tilbage med sig til de preussiske Skoler. Det var, da Preussen laa knust for Kejser Napoleons Fødder, at den tyske Tænker Fichte i de mandige Taler, han holdt i Berlin om det tyske Folks Genfødelse, medens Franskmændenes Trommehvirvler i Gaderne tit overdøvede hans Stemme, havde peget paa Pestalozzi som den, der ikke blot havde lagt Grunden til en Almueopdragelse, men til en virkelig Folkeopdragelse. Og 20 Aar efter Pestalozzis Død var saa godt som al Læreruddannelse i Preussen bygget paa de Grundsætninger, han i Burgdorf og Yverdon havde kæmpet for. Allerede før den preussiske havde den danske Regering haft sin Opmærksomhed rettet paa ham og sendt Lærere til ham. Han kom i i Brevveksling med ledende Mænd og Kvinder i Danmark og lagde dem paa Hjærte, at den eneste Vej til at faa Folket oplyst var at vække dets Interesse for Oplysningen. Fremragende Englændere traadte i Forbindelse med ham og virkede som Lærere hos ham; han skrev en Henvendelse til det brittiske Publikum om sin Plan til at lægge den første Undervisning i Mødrenes Hænder; en Tid lang tænkte han endog paa at lade sine Værker oversætte paa Engelsk. Den spanske Regering aabnede i Landets Hovedstad en stor Skole efter Pestalozzis Grundsætninger; hans Navn var i alles Mund, hans Portræt solgtes i flere Oplag, hans Tilhængere var Dagens Løver. Men hjemme paa Slottet i Yverdon voksede Opgaven Pestalozzi over Hovedet. Mellem hans Lærere udviklede der sig efterhaanden