Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie
Forfatter: H. Trier
År: 1893
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 479
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Pestalozzi: „Et Schweizerblad“.
Kulturhistoriske Personligheder. 1876.
Pestalozzi er i alle sine Skrifter sig selv fra Top til Taa; det kan maaske derfor være af Interesse at se det Billede af ham, der afspejler sig i et af hans mindst læste og mindst omtalte Arbejder, det Ugeblad, han i 1782 udgav omtrent et Aars Tid. I „et Schweizerblad“ risler det samme svulmende Idévæld, der omtrent samtidig var begyndt at sprudle i hans berømte Landsby-fortælling „Lienhard og Gertrud“ og dens Fortolkning ,.Kristof og Else“. Det er den samme stærkt bevægede, gærende Personlighed, der præger disse Værker og giver dem en egen Stilling i Litteraturen. De ere ikke litterære Frembringelser, som have deres Formaal i det digteriske Indtryk og deres Ideal i den harmonisk klare Form, men de ere stærke Udbrud at en kæmpende Personlighed, der har den praktiske Paavirkning for Øje, og for hvem Sproget og Stilen ere sunkne ned til blotte og bare Midler, ja til Tankernes og Følelsernes selvfrembragte, ureflekterede Udtryk, uden Forbillede i Litteraturen, men netop derfor ogsaa paa sine Steder med en lykkelig Harmoni mellem Indhold og Form og