Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

Pestalozzi: „et schweizerblad“. 255 rette Maade. Pestalozzis Udtryk derom ere disse: „Maa et Barn vide og lære mere, end dets Fader kan lære det, saa maa Læreren virke sit Biværk saaledes ind i Faderens Arbejde, som en Væver virker en Blomst ind i et helt Stykke Tøj.“ Undervisningen ved Lærere, som jo nødvendigvis maa afskære og udelukke Barnet fra det virkelige Liv og bringe det i kunstige Omgivelser og under kunstige, andenhaands Paavirkninger, maa nødvendigvis være som en mat Skygge ved Siden af den Undervisning, der knytter sig lejlighedsvis til Livets daglige Færd og derfor præger sig i Sindet med Virkelighedens Magt, idet den aldrig kommer uden Anledning. Det 'vekslende og krydsende Arbejde i Huset holder alle Evner ligeligt vaagne, og det mangesidige Samliv med hele Husets Personale er en gavnlig Lære og den rette Indledning til Livet. Det er derfor Vaaningsstuen hos Landalmuen i dens gammeldags Skikkelse som Samlingspunktet for hele Husets Virksomhed, for Husbonds og Tyendes Samarbejde under Børnenes Deltagelse, der er hans forjættede Land; i „Lienhard og Gertrud“ og „Kristof og Else“ har han skildret dette Liv. Han siger selv, at han har et Horn i Siden paa de Bønder, der straks, naar de blot faa Raad dertil, skal have deres Hus afdelt i flere Stuer og derved adsplitte Husstanden. „Man lærer i saadanne skilte Stuer ikke mere som før at foiiiges i Kærlighed.“ Og til den moralske Indflydelse knytter den intellektuelle sig; ti, siger han, „boglig og kunstig Ledelse er i ingen Henseende Erstatning for den huslige Dannelse; den bedste Historie, det mest rørende Maleri i Bogen er for Barnet saa at sige som et Drømmesyn uden Sammenhæng, uden Overensstemmelse, uden indre Sandhed; men det, der foregaar i