Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

16 OPDRAGELSE I KINA. Sagens Akter renskrives og forelægges ham. Afskrifter heraf forelægger han saa igen sine lærde Raadgivere. Til Afsigelse af en Dødsdom forbereder han sig gennem Faste. Det Regeringsaar er hans ærefuldeste, hvori Retfærdighedens Sværd sjældnest er brugt. Den Dommer, der frelser en uskyldig anklaget, bliver mere lovprist end den, der fanger en skyldig. Hver større Forseelse bringes derfor ind for 5 — 6 Domstole, som ikke blot gennemgaar alle Punkter i Anklagen, men ogsaa med samvittighedsfuld Nøjagtighed gransker Anklagerens Karakter og Vandel. Glansen af Kejserens Myndighed falder over enhver Mandarin eller Embedsmand: Kejseren er Rigets Fader, Vicekongen Provinsens Fader, Guvernøren Byens Fader, hvert Hundrede Huse i Byen har en faderlig Tilsynsmand, hver halve Snes har igen sin. Selv en Mandarin af fjerde Klasse viser sig offentlig kun med stort Følge, prægtig klædt, baaren i Bærestol: om Sommeren en aaben og forgyldt, om Vinteren en lukket med Silkeomhæng. En dansk Skibspræst skildrer 1733 i sin Dagbog en Mandarins Optog: Han „ankom med stor Pragt og et vidtløftig Følgeskab, da iblandt hørtes et stort Raab af Kineserne, hvor han kom frem, som vel skulde være som et Vivat. Han førte altid en Hob Bøddel-Knægte med sig, som er altid Mandarinernes Adfærd, hvor de kommer frem. Dette kommer mig fore ligesom Lictores til Rom, der i gamle Dage bare Virgas (Risknipper) for Consules, og haver saadan en Bøddel-Knægt en Krabask i sin Haand og kan paa sin Klædedragt kendes fra andre Folk.“ Knælende taler Befolkningen til Mandarinen, naar han sidder paa sit Dommersæde. To Gange om Maaneden samles Mandarinerne for som „Folkets Fædre“ at undervise det. Kejseren har selv