Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

268 FRIEDEBICH FRÖBEL. vidste Følelse havne i det bestaaende og samtidig hans forstaaelsessøgende Tanke gør sine Krav gældende, saa skaber han en farverig, fantasifuld Symbolik, i hvilken hans Tanke udsoner sig med hans Følelse. Og da Fester er den Form af det virkelige Liv, hvori det symbolske fyldigst aabenbarer sig, saa spille Fester ogsaa en ejendommelig Rolle i det Livsdrama, han udmaler sig. Allerede Jesus stod jo for ham paa én Gang som historisk Virkelighed og som evigt Sindbillede; i de Fester, hvori det kristelige Liv har udpræget sig, gentager det samme sig. I Julefesten ser han saaledes særlig den sindbilledlige Skikkelse, hvori Kristendommen har udtrykt sin Anerkendelse af Barnelivets Ret og Værd. I Jesusbarnet ser hvert Barn sit ideale Spejlbillede, der drager dets Sjæl til sig og løfter det op over dets egen tilfældige Personlighed, det fyldes af en halvforstaaet Anelse om noget alment, der knytter dets Liv til alles Liv, det dukker sig ned i Julens Fred og Glæde, i hvilken alle Samfundsforskelligheder forsvinde og Menneskene smelte sammen til et stort Menneskehele, og det føler sin Virksomhedsdrift vakt og sysselsat ved de glade Forberedelser til Festen. Og medens Julen saaledes viser Menneskelivets Maal virkeliggjort i et aarligt tilbagevendende Sindbillede, saa pege dens enkelte Symboler hen paa Naturen. Juletræet staar i sin ranke, opadstræbende Vækst som en levende Forklaring af hele den jordbaarne Natur, Granens stjerneformede Forgreninger fører ligesom Jule-maanedens Snestjærner Tanken midt ind i Naturens simple og dog kunstrige Love og Former og afspejler samtidig for Barneaanden dens egen skabende Kraft i Stjærneformens i sig selv begrænsede Skønhedsbilleder. Og som Fødselsfest er det jo Naturens største Hem-