Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

274 FRIEDEBICH FRÖBEL. Gerning, rummer den tillige Menneskelivets i sig, den er netop i Forhold til det senere Livs alvorlige Syssel, hvad Barndommen er ligeoverfor den modne Alder, den følger de samme Love for Held og Uheld, for Lyst og Ulyst, for Handlen og Liden, den stiller Samfundet og den enkelte ligeoverfor hinanden, den vækker Lidenskaber og tæmmer dem, den indeholder Spiren til alle de Virksomheder, som senere udfolde og organisere sig, den er Livet selv afspejlet i et Barneøje, og derfor har den ogsaa Livets Alvor i sig. Det Barn, som er dygtigt i Legen, vil ogsaa blive dygtigt i Livet. Og for Barnets nærværende Liv er Legen den fri \ irksomhed, hvori alle dets Indtryk samle sig og give sig Luft, den er Barnets levende Fortolkning eller Omskrivning af, hvad det ser og hører, som netop drager de Sider frem af enhver Sag, der ere smeltede sammen med dets Tankegang. Saaledes bliver lægen et Lillebillede af Livet, der som enhver Livsdel bærer det hele i sig. Naar nu ikke denne stærke Drift skal arbejde sig træt paa umulige Opgaver og spilde sin Kraft i famlende Forsøg, saa maa den ledes af en overlegen Indsigt, der sætter sig til væsentligt Fonnaal at sysselsætte denne altid aarvaagne Virksomhedsdrift, saa at den øves og udvikles ved bestandig at føres fra det simple til det sammensatte. Og selve Virksomhedsdriften vil styrkes og vokse ved en saadan lovbunden Ledelse, der hindrer den fra at standse paa Vejen overvældet af de Opgaver, den selv har sat sig, og skaffer den dens Løn i de færdige Frembringelser, der er Arbejdets Frugter og Legemliggørelsen af Barnets Tanker. Idet Trangen til Virksomhed saaledes faar sin sunde Næring, vil Barnet føle sig glad og lykkeligt; Kedsomheden, der er Følelsen af ubrugte Kræfter, som savne Sysselsættelse, vil forsvinde