Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRIEDERICH FBÖBEL. 275 med alle sine ødelæggende Følger. Disse forskellige Betragtninger er det, som har skabt Tanken om „Børnehaver“, i hvilke Barnets Evner frit skulde kunne røre sig under en voksens vaagne Øje, der paa een Gang var skarpt nok til at gennemskue Barnets Natur og mildt nok til at drage det til sig. I Legetøjet viser Fröbels Symboltilbøjelighed sig; han lægger Vægt paa, at Bolden er det første, Barnet faar i Hænde, fordi den runde Skikkelse er et Sindbillede paa Tilværelsens Helhed og Enhed, - Boldens Letbevægelighed, som gør den bedst egnet for de mindste Børns smaa Kræfter, er ham ikke Grund nok. De første Lege skal af samme Grund gaa for sig i Rundkreds med én i Midten, der gør det Midtpunkt, hvorom alt samler sig, synligt. Idet hans Tanke saaledes har faaet et Udgangspunkt., bygger den videre efter den Lov, der gælder for al Udvikling, at ethvert Udviklingstrin fremkalder sin Modsætning og dernæst forener sig med den. Den bevægelige Kugle drager med Tankens Nødvendighed den hvilende Tærning efter sig og smeltei’ sammen med den i Cylinderen. Igennem en Række Overgangsformer fremkommer tilsidst Fladen og Linjen som yderste Modsætninger. Den faste Flade kræver saa som Modsætning den bøjelige Flade, der ved at bøjes sammen frembringer Former af det formløse og Legemer af Fladen, medens Linjernes Sammenføjninger frembringe Legemer med gennemsigtigt Indre. De Former, der sammensættes, har enten deres Betydning som Efterligninger af Virkeligheden eller som Skønhedsformer eller som Erkendelsesformer. Bestandig skal Ordet ledsage Arbejdet, Barnet skal have en klar Bevidsthed om, hvad det gør. Ved Børnenes Leg med hinanden skal Sang give Legens Indhold i Ord, medens Takt og Melodi skal 18*