ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…Af Opdragelsens Historie

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

Forfatter: H. Trier

År: 1893

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 479

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 498 Forrige Næste
276 FRIEDERICH FRÖBEL. forene alle i Følelsen af fælles Virksomhed og fælles Underordnelse. Det er blot Naturens Fingerpeg, der følges, naar ved al denne Syssel Indtrykket af Helheden gaar forud for Indtrykket af de enkelte Dele. Saaledes skal ogsaa Klodserne, hvormed Barnet bygger, først vise sig for det som den store Tærning, de danne i deres Æske, før den splittes i Smaatærninger; det er Forholdet mellem Enhed og Mangfoldighed, mellem Helhed og Led, Tilværelsens Grundforhold, som ogsaa aabenbarer sig i Barnets Lege og uvilkaarligt virker paa dets Aand. Foruden saaledes at befrugte Barnets Leg skal „Børnehaven“ ogsaa spille en anden Rolle. Familien er for Fröbe] en af Livets Grundformer. I sin sammen-menklingende Treklang Mand, Hustru, Barn er den Virkeliggørelsen af det hele fuldkomne Menneske, den er fremgaaet af Livets Lov om Modsætningernes Sammensmeltning og føler i den Kærlighed, der er det levende, virksomme Baand mellem dens enkelte Led, Tilværelsens guddommelige Enhed tilstede. Og medens den føler sig som et organisk Væsen, der, varmet og besjælet af Livets Aandepust, har nok i sig selv og er afsluttet i sig selv, saa føler den tillige, at den Aand, den bæres af, er Menneskehedens Aand, i hvilken den hele Menneskehed genfødes indenfor Familiens snævre Grænser, og som gør denne til Led i det store, fælles Menneskeliv. Opdragelsen er kun en Fortsættelse af den skabende Vekselvirkning mellem de to Køn, ved hvilken begges Ejendommeligheder har forenet sig i Barnets Skikkelse. Barnet er jo ikke fuldbaarent og helstøbt endnu, fordi det er kommet til Verden; dets Liv har endnu ikke vundet Form og Fasthed, men famler sig frem i spredte Begyndelser; endnu maa Faderens