Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRIEDERICH FEÖBEL. 1— l"-CM Aand og Moderens Hjærte opelske de Spirer i det, hvoraf dets Liv engang skal blomstre frit og selvbevidst frem; derfor er Familien Opdragelsens naturlige Hjemsted, som dens Form er al Opdragelses naturlige Mønster. Forholdet mellem Brødre og Søstre er noget af det, der giver Familielivets opdragende Virksomhed størst Livskraft, idet ogsaa her Modsætningerne bryde sig mod hinanden og fuldstændiggøre hinanden; det ene Køn oplager gennem Samlivet det andet i sig, og medens Livet for den enligt opdragnes Blik staar som det ensidige Billede, den enøjedes Syn opfanger, former det sig for den, der er opdragen med Børn af andet Køn ved Siden, til det dobbeltsidige Billede, der afspejlet i den seendes to øjne forener sig til ét i hans Bevidsthed. Denne Opfattelse er ikke bleven staaende hos Eröbel som blot Tanke, hans Virkelighedstrang har gjort det nødvendigt for ham at se den gennemført. En Iagttager af hans Opdragelsesanstalt i Keilhau siger i 1825: „Hvad Livet i sin virkelige Skikkelse aldrig og ingensteds frembyder, finder man her, nemlig en inderlig forenet, i rolig Overensstemmelse levende Familie paa 60 Medlemmer, paa hvilke man ser, at de alle gerne gøre, hvad de efter deres højst forskellige Stilling have at gøre, en Familie, i hvilken alt trives i Lyst og Kærlighed ligesom af sig selv, fordi Tillidens stærke Baand omslynger den og hvert Medlem har Helheden til Maal for sin Stræben. Med stor Agtelse og hjærtelig Følelse omfatte alle Forstanderen, og medens de oaarige Drenge omklamre lians Knæ, høre og ære hans Venner og Medhjælpere hans raadende Ord med den Tillid, som hans Indsigt og Erfaring og hans af Omsorgen for det hele aldrig trætte Iver fortjener, medens han selv med Broderkærlighed og Venskab har knyttet sig til sine