Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

278 FRIEDERICH FRÖBEL. Medhjælpere som til Støtterne og Bærerne af hans for ham i Sandhed hellige Livsværk - en Opmærksomhed og Lydighed, som næsten gør al disciplinær Strænghed overflødig.“ Naar nu saadanne Opdragelsesanstalter ere nødvendige, er det, fordi det virkelige Familieliv ikke er, hvad det efter sit Væsen skulde og burde være. Men hvad Nutiden ikke kan yde, maa det netop være Opgaven at bringe til Vækst og Blomstring i Fremtiden, og enhver Opdragelsesanstalt maa derfor gaa ud paa at gøre sig selv overflødig ved at plante en saadan Aand i sine Myndlinge, at Familielivet igen kan blive levende og virkende. Som for alt Menneskeliv gælder det for Familien om at vaagne til Bevidsthed om sig selv og sin Opgave; navnlig for Hustruen, der med sin modtagende, samlende Kvindenatur er Foreningspunktet i Familien, gælder det om ikke blot at styres af en dunkel Drift, men om at udfylde.sin Plads i klar For-staaelse af den og af sig selv. Men for en saadan Udvikling hos den unge Kvinde fra Instinkt til Bevidsthed vil hendes Virksomhed i „Børnehaven“ være en vækkende Skole. Hun sættes her midt i den Barneverden, hun engang ved naturlige Baand skal være knyttet til, og orienteres i den Opgave, der vil blive hendes Livskald som Hustru og Moder. Endelig har Virksomhedsdriftens Uddannelse endnu en Betydning i Opdragelsens Tjeneste. Idet Barnelivet anerkendes som en lille Verden for sig, der lever sit eget Liv og styres af sine egne Love, saa er det samtidig anerkendt som et gyldigt Led af det hele Menneskeliv og det store Menneskesamfund, saa at dets Virksomhed ogsaa giver sit Bidrag til Fyldestgørelsen af Livets almene Krav. Dets Arbejde faar sin Værdi i Forhold til, hvad det yder, og en af Fröbels Yndlings-