Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRIEDERICH FRÖBEL. 279 tanker bliver muliggjort, nemlig den, at ethvert Menneske allerede som Barn i sig selv skal eje Midlerne til sin egen Opdragelse som den Løn, det høster for sit Arbejde, fordi ingen Kraftytring bør gaa tabt uden Frugt for det hele eller for den enkelte. Livet i og med Naturen vilde med sin Rigdom paa forskellige Sysler kunne tage alle, selv de spinkleste, Kræfter i Brug; derfor burde enhver Folke- og Fattigopdragelsesanstalt saavidt muligt være paa Landet og forbunden med et i passende Retninger gennemført Landbrug. Denne Tanke mødes med Tanker, der har et andet Udspring. Fröbels eget tidlige Samliv med Naturen som Forstmand og som Mineralog har her ledet ham paa. Vej. Han bliver en mangesidig Forbindelse mellem Naturen og Menneskene var. Naturen er som et kunstnerisk beaandet Billede, der symbolsk udtaler Menneskets Tanker og Følelser. Hvor Naturomgivelsernes Stemning svarer til Menneskets, føler dot, at ivrtuicn er den moderlige Natur, ved hvis Bryst det vugges til Hvile; derfor kræver Drenges og Pigers Opdragelse forskellig Omgivelse; de dristigt knudrede Klippeegne svare kun til Drengens kækkere Sind. Og naar Barnet plukker Blomster for at flette dem i Krans til sine Forældre, saa finder det af sig selv en Tolk for sin Kærlighed. Dernæst gribe Naturens forskellige Skikkelser omformende ind i Menneskets Liv og lede dets Virksomhed i forskellig Retning. Sommer og Vinter, Foraar og Efteraar trykker hver for sig sit Spor i Menneskenes Sind og kalder modsatte ønskel og Lyster til Live, og Opdragelsen maa være smidig nok til at gribe de voksende Tilbøjeligheder for igennem dem at faa det alsidigt udviklede Menneske fremelsket. Saaledes maa Opdragelsens Gang og Orden staa i levende Sammen-