Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

280 FRIEDERICH FRÖBEL. hæng med Aarets, ja endog med Dagens Tider; Efter-aar og Vinter maa der ikke læres det samme som Foraar og Sommer. Som Lejligheder til at lade sig paavirke af Naturlivet til „et tænksomt, stille Liv i og med Naturen, til at finde Gud i Naturen“ er Spasere-ture en vigtig Side af al Opdragelse. Ved indenfor sit Omraade at afspejle hele Tilværelsens Rigdom og Skønhed, ved paa én Gang at samle sig om sig selv og pege ud over sig selv er det, Naturen faar sin udviklende Indflydelse paa den, der virksomt lever sammen med den. Menneskelivet og Naturlivet forme paa denne Maade Haand i Haand Barnets Sjæl. Og som en Livsvirksomhed, der bærer et selvstændigt Formaai i sig, maa Opdragelsen i alle Retninger udgøre et sammenhængende Hele, hvis enkelte Dele udstraale fra et levende Midtpunkt, og hvis forskellige Former kun er som Grene paa samme Træ. Opdragelse og Undervisning, Familie- og Skoleopdragelse, Livets uvilkaarlige og Personers bevidste Paavirkning, religiøs og human Dannelse, personlig og borgerlig Udvikling, praktisk og teoretisk Uddannelse, alt er derved uopløseligt knyttet sammen. Og paa den anden Side: hvilken Vej og hvilke Midler Opdragelsen end vælger, alle maa de stile mod samme Maal. Da Opdragelsen ikke staar udenfor Livet, men selv er en Side deraf, maa den paa Grund af det organiske Sammenhæng, hvori alt Liv udfolder sig, drage sit Aandedræt i den Luft, hvori Virkeligheden lever; Tid og Samfund maa staa i Baggrunden ved al Opdragelse. Men netop de forandrede Midler, de forskellige Tidsaldre afføde, bekræfte, at Opdragelsen er én, og at den er en levende Magt i Tiden. Menneskets alsidige Udvikling til Enhed, Erkendelsens, Følelsens og