Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRIEDERICH FRÖBEL. 281 Handlingens Enhed, med Tilværelsen og med sig selv er det faste Maal for alle de skiftende Former. Den religiøse Enhedsdyrkelse, hvori Fröbels eget Liv er kommet til Ro, gøres saaledes ogsaa til Sjælen i Opdragelsen, der bestaar i at lede denne Livsanskuelse, der først træder Barnet udenfra i Møde i Opdragerens Person, ad alle de Veje, de forskellige Anlæg aabne, ind i Barnets eget Kød og Blod, hvor en ubevidst, af dets hele Væsen udsprungen Trang har banet Vej folden. Det ligger i Fröbels Grundopfattelse, at dette Krav for ham selv kun er et Udtryk for Menneskeudviklingens nuværende Trin, og at ligesom han selv seiden nødvendige Ensidighed i Kristi Tidsalder, saaledes vil en senere Tid vende sig kritisk mod hans eget Livsideal. Men for Nutidens Vedkommende nærer han en ubetvingelig Tro paa dets Enegyldighed, han kæmper for det med, som han selv siger, mer end luthersk Klippefasthed og ser i Optagelsen og Gennemførelsen deraf den eneste Frelse for Samtiden. Han har Troen paa, at hans Tankehele netop er et saadant organisk Led, hvori det hele Tilværelsesliv har udpræget sig og hvorigennem det med Nødvendighed vil strømme, indtil højere, mere omfattende Former igen kan fremspire deraf. Tilværelsens Enhed aabenbarer sig kun igennem dens Mangfoldighed; saaledes er Opdragelsen naaet fra sit Udgangspunkt og Maal til sine Midler. Men disse rige Midler maa aldrig udløses af deres indbyrdes Sammenhæng. Under den religiøse Aands mæglende Overhøjhed træder hele den alsidige Menneskenatur med alle dens forskellige Evner og Sider ligeberettiget .frem og gør sit Krav paa Uddannelse gældende, og de Fag, som svare til de enkelte Evner, gruppere sig i Enighed ved