Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRIEDERICH FRÖBEL. 283 blinde endnu lade ham føle det, der møder hans øje, som Dele af ham selv; i Drengealderens Spørgelyst skjuler der sig nu en Bestræbelse efter at ryste Tingene ud af deres altfor trykkende Nærhed ved at give dem Navn og derved bestemme dem som Genstande for Betragtning, det samme, der ligger i Fortællingen om Adam, der i Paradiset giver Dyrene Navn. Nu er alt-saa den rette Tid til at lære kommen. Ifølge Barnena-turens Ejendommelighed maa Undervisningen bestandig „gaa fra det simple til det sammensatte, fra det nære til det fjærne, fra det bekendte til det ubekendte, fra det synlige til det usynlige, fra Anskuelsen til Begrebet". Som Menneskeslægten har udviklet sig, skal og-saa det enkelte Barn udvikles, Undervisningen kommer stadig til at have Virkeligheden til Underlag, fordi Kendskab til Tingen altid maa gaa forud for det Ord, der er Tegnet for den; for at vide meget maa der leves meget. Bestandig maa derfor Erkendelse og Handling, Viden og Kunnen træde op i Forening, kun derved kommer Kundskaben til at hænge sammen med det Væsen, den skal tilegnes af, og det er først ved befrugtende at fordele sig i alle Sjælelivets Forgreninger, at Kundskaben frembringer Dannelse, medens den blot historisk meddelende, altsaa rent teoretiske Læremaade sløver i Steden for at vække. Og kun saaledes vil Kundskabsbibringelsen indeholde Spirer til Udvikling i sig og træde i det rette Forhold til Livet. Naar den selvstændige Skuen altsaa bliver Udgangspunkt for Undei-visningen, saa faar hermed Billedværker for Børn, O> bes picti, deres Dom; de blive et historisk Overgangstrin fra de tørre, nøgne Begrebers Herredømme i Undervisningen til den . fyldige, alsidige Virkeligheds Indtrædelse i sine Rettigheder. Idet Billedet kun virker igennem