Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

284 FRIEDERICH FRÖBEL en Flade, kun viser én Side af Tingen, noget, som ved den lettere Overskuelighed maaske netop tiltrækker Barnet, saa kræves der en Forøvelse, hvori dets Syn er mættet med Virkelighedsindtryk, inden det kan lægge til Billedet, hvad der mangler det, og i Fladen se et Legeme. Men desuden lægger Billedet sig skjulende imellem øjet og Tingen selv, saa at den frie, personlige Opfattelse af den afskæres og Barnet vænnes til at fornægte sin Selvstændighed for at se med en andens øjne. En lignende Forøvelse er nødvendig ved Brugen af Landkort. Geografiundervisningen maa begynde med at lære Barnet at bruge sine Øjne paa den Plet, hvor det selv færdes, det Hus, hvori det bor. Naar det har lært at opfatte skarpt og gengive klart alt, hvad der dér møder det, saa maa Kredsen lidt efter lidt udvides, det maa se Mark og Skov, Høj og Dal, Land og Vand, Flod og Sø i deres Modsætning til hinanden, det maa lære Verdenshjørnerne at kende ved selve Livet i fri Luft. Naar et Overblik fra et højt Sted har vist det Omegnen liggende som et fladt Billede for dets øjne, og naar det selvstændig har gengivet sine Iagttagelser i Kort over det Jordsmon, det har gennemstrejfet, saa vil det forstaa Landkortets Punkter og Streger og stadigt underforstaa noget virkeligt derved. Undervisningens Gang maa dernæst være at vise Fordelingen af Land og Vand paa Jordens Overflade i deres gensidige Forhold til hinanden, at se Verdensdelene i Forhold til den hele Landmasse og i Forhold til deres enkelte Dele, i Europa at dvæle ved de enkelte Lande og ved Fædrelandet at gennemføre Skildringen i videste Maalestok for endelig at vende tilbage til Barnets egen Landsdel, hvor dets Selvsyn kan give Undervisningen størst Anskuelighed og Fylde. Sammenknytningen af Naturbe-