Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRIEDERICH FEÖBEL. 285 tingelser og Menneskeliv maa være en væsentlig Side af hele denne Undervisning. Læren om Naturen maa paa samme Maade have slaaet Rod i Virkeligheden og udspringe af dens Betragtning. Ligesom Undervisningen, idet den følger de Love, Barnenaturen foreskriver, tillige maa lyde dem, det givne Æmne indeslutter i sig, såaledes skal Undersøgelsen af Naturen begynde med de Former, hvori Livet først har efterladt sine Spor, med Jordarter og Krystaller, og begynde om Vinteren, hvis Snestjærner og Iskrystaller give et godt Billede af de faste, skarpt begrænsede Former og tillige i deres hurtige Opstaaen og Forgaaen et Billede af Naturlivets Tilblivelse og Kredsgang. Ved det organiske Livs Op-vaagnen om Foraaret kommer Undervisningen saa til Naturens højere Former og gaar ogsaa her ud fra den Rigdom, Omgivelserne frembyde, idet den paaviser den sammenhængende Fremadskriden, i hvilken Form afløser Form, som naar det ydre, faste Hylster, hvori Bløddyrenes Liv har sin Støtte, lidt efter lidt ligesom drages ind i Dyret og bliver til Hvirveldyrenes Benbygning, eller som naar den ydre Beklædning med Plader eller Skæl lidt efter lidt forsvinder for Fjer og Haar, indtil endelig i Mennesket den rene Form har kæmpet sig igennem. Saaledes trænger Barnet Skridt for Skridt ind i Naturens Hemmelighed, den at forvandle det indre Liv til ydre Legeme og igen drage det ydre udviklede sammen til et indre Midtpunkt, den Vej, Kærnen gaar, naar den udfolder sig til Træ og Maalet for dets Liv igen ei at sætte Kærne. Sysselsættelsen med de virkelige Former og Størrelser føder en Attraa efter at sysle med Formen blot som Form, løsreven fra Virkeligheden, fremvokset af den rene Tanke. I Matematikken faar denne Trang sin Tilfredsstillelse. Men idet Tanken af