ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…Af Opdragelsens Historie

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

Forfatter: H. Trier

År: 1893

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 479

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 498 Forrige Næste
286 FRIEDERICH FKÖBEL. sig selv udspinder en sammenhængende Lære om Rumforholdene, saa stadfæstes samtidig ved denne Læres sikre Anvendelighed paa Virkeligheden Menneskeaan-dens indre Enhed med Naturen. Rummet selv er intet dødt og hvilende, men betinget i en stadig Kraftvirksomhed, og da altsaa Mangfoldigheden, Udtrykket for Kraftens Retninger, ligger til Grund for al Størrelse og Form, saa maa Tallæren, der har Mangfoldigheden til Æmne, gaa forud for Rumstørrelseslæren. Den dobbelte Tilblivelsesmaade, som adskiller den uorganiske og den organiske Natur fra hinanden, Tilføjelsen uden-fra og Udviklingen indenfra, gentager sig i Tallæren ved Additionen, Tallenes Voksen ad udvordes mekanisk Vej, og Multiplikationen, deres Voksen ad indre dynamisk Vej. En saadan Forstaaelse maa være Maalet for Arbejdet med Tallene og ikke den blotte Færdighed i at bruge dem. Indenfor -Rumstørrelseslæren gør de samme Love sig gældende; ogsaa her kommer det derfor an paa at tilvejebringe en Forstaaaelse ikke blot af den færdige Form, men ogsaa af dens Opstaaen, at for-staa Punktet som Udtryk for Kraftens største Sammentrækning, Fladen for dens højeste Udvidelse, Linjen som Mellemleddet mellem begge, Kuglen som Udtryk for Kraften, der ligeligt virker til alle Sider, at se den Retning, hvori Rumstørrelser vise sig paa Overgang til Tallet, som ved Betragtningen af uforbundne Linjer, og den, hvori Formens Væsen overvejende træder frem, som ved Linjernes Forbindelse til Vinkler. Paa samme Maade kommer det i selve Undervisningen an paa ikke blot at fastholde de færdige Læresætninger, men ogsaa den Vej, ad hvilken de Skridt for Skridt ere naaede. I Staaltraadsfigurer har man Anskueliggørelsesmidler, hvis Fortrin er, at alle Dele af et Legeme paa én Gang kan