Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

18 OPDRAGELSE I KINA. Byens Gader baaren i Bærestol, med Musik og Faner foran sig og Slægt og Venner i Bærestole efter sig, medens Offergaver af Svin, Kager, Frugt og Blomster under prægtige Tronhimle, hver baaren af 4 Mand, forlænger Toget. Og den, som staar øverst paa Listen blandt dem, der i Kejserpaladset i Peking, prøvede af selve Kejseren, har naaet den fjerde, højeste, Lærdomsgrad, ser sit Ry udbredt til alle det uhyre Riges Dele. Vandrende Herolder bringer hans Navn selv til afsides Landsbyer, og alle lytter til Fortællingen om hans Slægt og hans Opdragelse. Hans Venner og Forældre rejser en Triumfbue for ham hjemme, og rejser han, føler hver Vært, han tager ind hos, sig hædret ved en saadan Gæst. Af dem, der har en saadan Grad, tages de højeste Embedsmænd og Statsministrene. Som den „helligste blandt de gamle Ticlers Lærere“ betragter Kineserne Kung-fu-tse (Confucius), der levede omtrent 500 Aar f. Kr. I hver By er der et Tempel for ham, ofte Stedet for offentlige Lærdomsprøver og Forelæsninger. Det mærkeligste er det i Kejserstaden, med Rækker af 500 Aar gamle Cedertræer i Tempel-gaarden og 4000 Aar gamle Stentrommer med indhugne Vers. Hans Døds- og Begravelsesdag er Ulykkesdage, paa hvilke et Barn aldrig begynder sin Skolegang. Hans Billede findes i hver Skole, og ved sin Indtrædelse i Skolen og Bortgang derfra vender Barnet sig først mod det for at vise ham sin Ærefrygt. Allerede for ham var Studiet af Fortiden Visdommens Kilde. I Skarer kom Folk for at lære af ham. Hans Ideal er ikke „Bodsøveren“ eller „Grubleren“, men den kundskabsrige, retskafne, dygtige og virksomme Borger med Ærefrygt for sine Forældre og for Kejseren, Familiefaderen i det ordnede Samfund, „hvor Fyrsten er Fyrste og Ministeren