ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…Af Opdragelsens Historie

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

Forfatter: H. Trier

År: 1893

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 479

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 498 Forrige Næste
OPDRAGELSE I KINA. 19 er Minister, hvor Faderen er Fader og Sønnen er Søn“. »Led Folket til Dyden ved en retfærdig Regering,“ siger han til- Fyrsten. „Naar du regerer godt, hvad behøves saa Straffe til? Stræber du efter Dyd, vil ogsaa Folket være dydigt. Fyrstens Dyd er Vinden, Undersaattens Dyd er Græsstraaet. Dette , bøjer sig, saa ofte Vindens Pust gaar hen over det.“ Da en af hans Disciple en Gang, skønt adspurgt, ikke turde beskrive ham, sagde Kung-fu-tse, der havde hort Spørgsmaalet: „Hvorfor sagde du ikke, at jeg simpelt hen er en Mand, som i sin ivrige Higen efter Kundskab glemmer sin Føde, som i Glæden over at have naaet den glemmer sine Sorger og ikke mærker, at Alderdommen rykker frem?“ Endnu er Grundtrækket i alt kinesisk Studium den dybe Ærbødighed for gamle Dages Vismænd. Kineseren ser tilbage, ikke fremad. „Min Lære“, siger Kung-fu-tse, „er den, vore Forfædre har lært og overleveret; jeg har intet føjet til og intet taget fra; jeg lærer den fra mig i dens oprindelige Renhed; den er uforanderlig som selve Himlen, fra hvilken den stammer. Jeg strør kun som Landmanden den modtagne Sæd uforandret i Jorden.“ I sine Forfædre har hver Slægt sine Skytsaander, som dyrkes af Slægtens Medlemmer: Morgen og Aften ved det Alter, der i hvert Hus er viet til Forfædrene, — ved enhver afgørende Begivenhed i Familielivet og til bestemte Tider af Aaret gennem Pilgrimstog til Toppen af Høje eller til ensomme Dale, hvor de i tilbedende Ærefrygt kastei' sig paa Jorden foran Forfædrenes Grave. I Familien har Husfaderen den uindskrænkede Magt. Han er sin Hustrus og sine Børns Herre. Som Brudgom har han paa sin Bryllupsdag modtaget den hidtil aldrig sete Brud, hans Fader har valgt til ham, staaende paa en høj Skammel, Sindbilledet paa Mandens Overlegenhed 2’