ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…Af Opdragelsens Historie

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

Forfatter: H. Trier

År: 1893

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 479

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 498 Forrige Næste
20 OPDRAGELSE I K£NA. over sin Hustru, medens hun kaster sig ned for hans Fod og slaar Panden mod Jorden som Tegn paa sin Underdanighed. Selv om Manden mishandler sin Kone, er han straffri; gør hun det samme mod ham, faar hun 100 Slag af Bambusstokken. Af det borgerlige Livs Pligter er den sønlige Lydighed den, der indtager første Plads; den er Grundlag for al Moral og Politik. Det Skrifttegn, der betegner Ordet Sønlighed, er dannet af Tegnet for en gammel Mand og derunder Tegnet for en Søn: Sønnen, der bærer sin Fader oppe, støtter ham. „Hvem der kan være en from Søn, vil ogsaa vise sig som en pligttro Broder, og hvem der under sit Ophold i Hjemmet har været begge Dele, baade en from Søn og en pligttro Broder, vil vise sig som en hæderlig og lydig Undersaat,“ hedder det i Mandarinernes Undervisning. „En Konge, som elsker sine Forældre, har intet bedre Middel til at lære sine Folk den Kærlighed, de skylder deres Hersker,“ siger Kung-fu-tse; „Faderen er i Forhold til sin Søn, hvad Himlen er i Forhold til alle frembragte Ting. Som intet er ædlere end Mennesket blandt alle frembragte Ting, saaledes er den ypperste af alle Menneskets Handlinger den, hvorved det hædrer og ærer sine Forældre.“ I en kinesisk Bog med Fortællinger for Børn lyder en af dem saaledes: „Et Barn ved Navn Ou-muen gav følgende Bevis paa sin store Kærlighed til sine Forældre. Disse vare saa fattige, at de ikke havde noget Sengeomhæng til at holde Myggene borte, naar disse om Sommeren huserede. Den lille Ou-muen holdt sig nær ved Sengen, klædte sig nøgen af til midt paa Livet og udleverede sit bløde Kød til Myggenes Forgodtbefindende uden at jage dem bort. „Naar de har stillet deres Sult paa mit Blod,“ sagde han, „saa lader de mine Forældre i Fred.“