Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

288 FRIEDERICH FKÖBEL. sammen genspejler det levende og det døde Sprogs fortsatte Liv de to Sider af Tilværelsen, den organiske og den uorganiske. Den Lovorden, under hvis Herredømme Sprogene som Helheder udfolde sig, udformer ogsaa de enkelte Ord; de Lyd, hvoraf Ordene ere sammensatte, knytte sig til hinanden med en Nødvendighed, der minder om den, hvormed kemiske Stoffer forbinde sig. Hver Lyd og dens Tegn, Bogstavet, bærer sin Grundbetydning i sig, som udtaler sig igennem de Ord, Bogstavet er optaget i. Saaledes betegner paa det tyske Sprogs Omraade a det rumliges Begreb, e Livet i og for sig, i Midten, Inderligheden, o det i sig afsluttede, u Væsenet,. Indholdet o. s. v. Paa samme Maade har Skrifttegnene deres bestemte Sammenhæng med den Lyd, de afbilde. Selve Talens Bevægelse ledes af Love, som stille sig ved Siden af de grammatiske og leksikalske. Ligesom Menneskeslægtens Barndom fandt det tidligste Udtryk for sine Tanker i den bundne Tale, saaledes finder endnu Barnet sin Higen efter at se Lovmæssigheden gennemtrænge de ydre Former opfyldt deri, og det er kun Barnets eget Ønske, man griber, idet man lærer det at lytte til den Musik, Sprogets rytmiske Gang fremlokker. Hertil slutter Sangen sig, i hvilken de naturlige Følelser ogsaa udtale sig efter Skønhedens Regler i lovfaste Rækker. I begge Retninger maa simple Smaafrembringelser fra Barnets Side støtte og styrke Opfattelsen ifølge den Grundlov, at man kun har erkendt, hvad man atter kan frembringe, at Teori og Praksis nødvendiggøre hinanden. Fra alle Sider set staar altsaa Sproget og Sprogene som et besjælet Hele, hvori Livets Love ustandseligt banke, og i hvilket Menneskeaanden og Virkeligheden har søgt og