Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

295 „børnevennen“. 77 saa god en Smag i Læsning, at hun aldrig læser nogen Bog, som er opfyldt med Pølsesnak og Æventyrer, meget mindre læser hun det, som hun indser at være Dyden uanstændigt“. Eller den Haarige Jomfru Elskværdig sammesteds, der „tegner til at ville besidde en stræng Dyd i et borgerligt Væsen“ og som Vidnesbyrd om, „hvor stærk hun allerede er i Moralen“, tager sig som en Moder af sin 2 Aar gamle Broder. Eller endelig det tredje „Mønster for alle Piger“, Kirstine Ædel: „Jeg tør ikke kalde hende Jomfru; thi hun kan ikke lide det og tror, at alle vil gøre Nar af hende, som kalde hende Jomfru, fordi hun er kun en Skrædders Datter. Hun har og faaet hele Selskabet overtalt, at de kalde hende ikke andet end Kirstine, og naar jeg kalder hende min lille Pige, saa nejer hun ret dybt og er færdig at kysse mig derfor, saa glad er hun ved at være simpel Pige. Naar hun hos os hører noget fortælle om andre Lande, deres Produkter, om Stedernes Beskrivelse og deslige, siger hun: Det-er vel noget, som jeg efter min Stand kan undvære; men jeg kan jo sagtens vide det, naar jeg kommer saa let dertil.“ Og saa er hele Pigebarnet med al denne sin Dyd og Forstand kun 8 Aar. De „unge Mandspersoner“ i Selskabet har naaet samme moralske Højde, særlig den 9aarige Junker Ligefrem, som, skønt han er af gammel adelig Familie og Arving til en anselig Herregaard, er fuldstændig borgerlig i Væsen og Klædedragt. „Naar man ser ham paa Gaden, skulde man allermindst tage ham for Adelsmand. Ingen Fjer eller Galon om Hatten, ikke engang en Dusk paa Kjolen, ikke en Silkekjole i hans hele Eje. Han spørger ikke, som en anden Adelsmand af lige Alder, om han og skal hilse en Bonde; ti han har gjort det, som