Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

296 „børnevennen“. mere er: han har spist et Stykke Brød, som han fik af en Bonde, da han en Gang blev hungrig paa Marken.“ IL En „Lærerinde“ har i „Dagbladet“ for 25. Febr. 1888 gjort opmærksom paa det heldige Tilfælde, at hun allerede i sin „første Barndom med stor Iver har gennempløj et'‘ et tysk Børneblad, af hvis første Nummere det i forrige Hæfte af „V. U.“ offentliggjorte ewaldske Manuskript er en Oversættelse. Bladets Titel er: Der Kinderfreund. EinWochenblattl—XXIV 1776 — 82; Forfatterens Navn er hun ikke i Stand til at opgive. Denne tyske „Børneven“, som jeg før Offentliggørelsen af Ewalds Manuskript forgæves havde søgt paa det kongelige Bibliotek og først senere har faaet i Hænde, er udgivet af Christian Felix Weisse, hvis Tekst Ewald følger næsten ordret, blot at han underkaster Fremstillingen en ganske let Lokalisering, taler om „min Boghandler“ i Steden for „Forlæggeren af Leipziger Wochenblatt für Kinder“, hvis Afløser „Der Kinderfreund“ var, nævner „Østergade“ i Steden for „Neumarkt“, lader Børnene glæde sig til „Fastelavns Mandag“ i Steden for til „den Weihnachts heilige Abend“ og synge Salmen „O Gud ske Lov til evig Tid“ (af H. C. Sthen) i Steden for „Mein erst Gefühl sey Preis og Dank“. Weisse var født i Sachsen 1726, havde allerede i Skolen digteriske Tilbøjeligheder og stod som Student i Leipzig den omtrent jævnaldrende Lessing saa nær, at der ikke var en Dag, de ikke saa hinanden. Lessing meddelte ham alle sine Ideer, vejledede ham i hans