ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…Af Opdragelsens Historie

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

Forfatter: H. Trier

År: 1893

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 479

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 498 Forrige Næste
bo „børnevennen“. Amazonesangene har hver sit Motto fra Horats og udtale i glatte, firlinjede, rimede Strofer Amazonens Følelser ved Felttogets Udbrud, ved den første Efterretning fra den elskede, ved hans Genkomst fra Krigen og Bortrejse, ved hendes Beslutning om at følge ham, ved Fjendens Flugt, ved Viktoriaskydningen, ved det tabte Slag, Sorgen ved Synet af den saarede Elsker, Klagerne ved hans Fald og Taarerne ved hans Grav. Billederne ere klassiske Mindelser: Heltens Hoved er som Juppiters, der svulmer med Minerva som Livsfrugt, hans høje Bryst som Achils, hans Tale som Musernes Kor, hans Arm har Ajax’ Kraft, hans Hest er som Apols Flammeheste, dens Øjepar en Kastor og en Pollux, Mars raser paa Valpladsen, Krigeren, der har mistet sin Hat i Kampen, staar som en Søjle, Juppiters Tordenkile har røvet dens korintiske Kapitæl; W.s Venner indvendte mod disse Sange, at de svævede i Luften ved ikke at være knyttede til noget bestemt Folk eller Land, men selv mente han, at „det vilde have gjort Skaar i det idealske ved Heltinden, om han havde gjort hende til Sachserinde, Preusserinde eller Østrigerinde“. - Hans førstefødtes Fødsel og de Sange, han hørte Amme og Barnepige synge, bragte ham til at digte sine moralske Sange for Børn, som Kapelmester Scheibe i København satte i Musik allerede efter hans Manuskript. Han forklarer i et Indledningsdigt, at hans Muse er den faderlige Kærlighed, for hvilken enhver anden Kærlighed maa staa tilbage undtagen den, der knytter ham til Børnenes Moder. Han priser i Sangene Uskyldigheden, der strør Roser og Jasminer paa Vejen, den gaar; Ydmygheden, der virker i Stilhed som Fiolen, der skjult mellem Blade spreder sin søde Vellugt; Venskabet, der ikke smigrer, men holder Spejlet for den mindste Plet; Fliden, der