Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

300 „børnevennen“. gør én sund og frisk og krydrer ens Maaltid; Sundheden, der skænker Øjnene Ild, Kinderne Roser, Sjælen Mod; Bøgerne, i hvilke Digteren synger om Dyden og som en Ørn svinger sig med hellige Vinger fra Jorden op til Himlen; den sande Storhed, den, der ærer Dyden, udbreder Lykke om sig, lærer ved sit Eksempel, ikke den, der hærjer Lande og opbrænder Byer. Ønsket om at lære sine Børn at læse og Opfordringer fra Basedow blev Anledning til, atW. i 1772 udgav en Læsebog for Smaabørn, som lian forsynede med en Række Fortællinger og Smaavers af ham selv og med smaa Kobberstik, hvis Hovedfigurs Navn begyndte med det Bogstav, der stod ved Siden af Billedet. Hans Fonnaal var, at Bogen skulde „banlyse det mekaniske, kedelige, Barnekræfteme kuende fra den første Undervisning“ og virke til „Forstandens øvelse og Vækkelse af moralske Følelser“. Den ene Udgave af Bogen afløste den anden, og den oversattes endog paa Fransk. Da nu et leipzigsk Ugeblad for Børn 1774 var afsluttet og der af belærende og underholdende Læsning for Børn næsten ikke fandtes andet end Md. Beaumonts Magasin med dets „Blanding af Feæventyr, hellig og profan Historie, halvsande og skæve Klogskabsregler og videnskabelige Brokker“, tilmed i slet Oversættelse, saa udgav W. paa Forlæggerens Anmodning fra Okt. 1775 sin „Børneven“ som Fortsættelse af det tidligere. Børneblad. Formen laante han fra den engelske „Tilskuer“, der havde gjort Lykke ved at lægge de Tanker, den udtalte, i Munden paa forskellige Personer. Det lykkedes ogsaa W. at vække Læsernes Interesse for den Familie, han lod optræde. „Ungdommen, til Dels ogsaa dens Lærere og Forældre, var saa fast overbeviste om, at Personerne i „Børnevennen“ var virkelige Mennesker, at W. meget