Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

304 „børnevennen“. eller „den ulige Fordeling af timelige Goder“ eller „den Lykke at have gode Forældre og faa en god Opdragelse“, med moralske Fortællinger om „den ærlige Dreng“ og „den elskværdige Pige“, om „ædle Handlinger blandt simple Folk“, om „seks ædelmodige Borgere“ og „en højmodig Tyrk“ el. 1. Underholdningen slaar saa lejlighedsvis over i moralske Skuespil, som Børnene opføre: „Søskendekærlighed“, „Mælkesøstrene“, „Skadefryd“, „den uopdragne Dreng“, „Ædelmod i Ringhed“ „den lille Akssamlerske“, „Slædefarten“ osv. Alt imens lægges der Børnene Smaasange paa Læberne om Morgenen og Aftenen, ved Jul og Nytaar, om Vinterens Glæder og Sommerens Komme, medens Fabler paa Vers og i Prosa, om „Aben og Gnieren“, om „Solen og Blæsten“, om „Frøen og Nattergalen“, om „Æslet og Føllet“, bruges til at hamre gavnlige Sandheder fast i deres Hjærne, og Gaader til at øve deres Skarpsindighed. Seks Aar forløb, før Weisse til Afsked med sine Læsere sagde: „Nu, da jeg staar ved Enden af det 24nde Bind, da mine Børn til Dels i Overensstemmelse med Forudsætningen i Indledningen til „Børnevennen“ træde ind i Ungdomsalderen og i det mindste trænge til en anden Indklædning, nu maa jeg, i alt Fald foreløbig, slutte en Løbebane, hvor jeg enten vilde gøre for store eller for smaa Skridt for jer og forrykke Maalet for jer, maaske tabe det af Syne.“ I „Børnevens-Familiens Brevveksling“ fortsætter W. saa 1784-92 „Børnevennen“. Han lader Børnene, som nu er voksede til og spredte om i Verden, fortælle i Breve om de Begivenheder, der møde dem, og Beretningen om deres Skæbne efterhaanden udfolde sig til en sammenhængende Roman for Ungdommen, hvori deres forskellige Karakterer vokse, forbedres og styrkes. Som en tjenstfærdig, fredsommelig