Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

N. F. S. Grundtvig. Studentersamfundets Smaaskrifter. 1886. INl ikolaj Frederik Severin Grundtvig, „gamle Grundtvig“, som han i en stor Del af sit Liv kaldtes, er en af de faa, som har levet deres Liv fuldt ud. Han var omtrent 90 Aar gammel, da han i Aaret 1872, Dagen efter at have prædikøt sidste Gang for sin Menighed, uden foregaaende Sygdom „sov hen, som Sol i Høst gaar ned“. Det betød for det første, at han, bredskuldret og stærktbygget som han var, med Manddommens Holdning og' Gang endnu i Alderdommen, havde et kraftigt Legeme, der hele hans Liv igennem kun kendte lidet til Sygdom og uden at bøjes kunde forene en Kæmpes Arbejde med en Fugls Søvn. Men hans lange Liv betød for det andet, at han fik alle Mulighederne i sin menneskelige Natur udviklede; han hørte til de sjældne Aander, der aldrig standse i deres Udvikling, aldrig føle Kildespringet i deres Indre udtørret, men stadig optage nye Sider af Livet i sig, fyldes af dem og kæmpe for dem med ungdommelige Kræfter. Derfor kom hans Alderdom i mange Maader, uagtet det er den samme Mands, dog til at