Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

308 N. F. S. GRUNDTVIG. X* • . r ■ Baggrunden for hans Indflydelse, især paa Landbo-standen., er hans religiøse Liv og Udvikling. Han var født 1783 i et gammelluthersk Præstehjém i Udby ved Vordingborg, hvor han blev opdraget til sit niende Aar. Allerede tidlig blev Morten Luther hans Helt, i hvis Levnedsløb han ikke kunde blive træt af at læse. I et Digt om sin Barndoms Indtryk siger lian: „Aldrig jeg det glemme kan, - hvor jeg Pusling blev henreven, -som jeg næppe før var bleven, - ved den gæve Mands Bedrift. — Inde i vor Dagligstue — paa det brune Bord jeg sad, — stirred i den Bog saa stift, - glemte baade 01 og Mad; - hen til Maden man mig drev, — men min Sjæl hos Luther blev. - Hvad saa end jeg fik at høre, — al Tid klang det i mit Øre: - „Til Worms jeg vil, om i den Stad - end paa hver Sten en Djævel sad!““ Hjærtet „glødede“ i ham, naar han hørte eller læste om Luther.- Da han 17 Aar gammel kommer fra Latinskolen som ung Student ud i Verden, er disse hans Barndomsindtryk blegnede. Den Forstandsreligiøsitet, som var Tiden egen og med Vægten lagt paa det moralske, paa Dyden og Pligten, bortforklarede det overnaturlige i Bibelen, var ogsaa bleven hans Standpunkt, og der var „ikke Tanke hos ham om engang at sætte sin Fod i en Kirke, undtagen da han paa Svogerskabets Vegne var med at følge Bispinde Balles Lig over i Frue Kirke“. Han studerer til Præsteeksamen, men uden noget Kald, kun for at lyde sine Forældres ønske, og bliver teologisk Kandidat uden Tro og Aand. Da han et Par Aar efter er Huslærer paa Langeland og dér af og til prædiker for Bønderne, falde hans Ord som Svøbeslag af en stræng Moralist, der ikke