Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

N. F. S. GRUNDTVIG. CO Mund, udtalt af ham og lydelig overleveret fra Slægt til Slægt, for at hver enkelt, over hvem det lyder, gennem det Under, det rummer, kan faa levende Del i det Liv, der knytter Menneskene til Gud. Bibelen har da kun Betydning i anden Række; det er ikke den, gennem hvilken Troen skabes; men for den, i hvem Troen ad anden Vej er bleven til, kaster den Lys over det religiøse Liv. Der har været Kristne til, før Bibelen var til, derfor kan Bibelen ikke være Troens nødvendige Grundlag. Det er denne Tanke, ud fra hvilken den tyske Tænker Lessing allerede i 1778 havde hævdet Trosbekendelsens Forspring for Bibelen. Naar nu Grundtvig fra dette sit nyvundne Stade, Grundtvigianismen i religiøs Forstand, kaster Blikket tilbage over Kristendommens Historie, er det Daab og Nadver med de dertil knyttede Ord, særlig Trosbekendelsen, hvis Vandring mellem Folkene ned igennem Tiderne han eftersporer, og overalt, hvor han finder, at man har grebet ændrende ind i don, er det hans Opfattelse, at man har stillet sig udenfor den sande Kristendom. Den uforandrede Trosbekendelse afpæler Grænserne for, hvor Kristenlivet har haft sin historiske Tilværelse. Og Trosbekendelsen kaster endvidere Lys over Bibelen og skiller skarpt det i den, som er Trosfordring og Salighedsvilkaar for Menigheden, fra de Dele af dens Indhold, som man bevæger sig friere imellem, tilegner sig, hvis de kan smelte sammen med éns Trosliv, og skyder fra sig, hvis man endnu ikke har personlig religiøs Brug derfor. Hans Opfattelse af den kristne Kirkes Levnedsløb har fundet sit mærkeligste Udtryk i de Foredrag, han som 80aarig Olding paa Anmodning holdt for sine yngre, særlig teologiske Venner i sin Bolig udønfoi København,